Du betaler en terminsafgift ved alle skoler som KILROY education repræsenterer. Afgiften afhænger af hvilken skole du vælger og til dels også hvilket speciale. De mest almindelige programmer koster mellem 25.000 – 60.000 kr. per semester. Se evt. skoens katalog eller deres hjemmeside for aktuelle priser.
Omkostninger for mad og logi løber op i ca. 40.000 HK$ per studieår. Dertil kommer der udgifter til bøger , transport, lommepenge samt rejse, forsikring og visum. Vi anbefaler et årligt budget på ca. 110.000 HK$, inklusive studieafgifter.
Som dansker har du mulighed for at få det meste af din SU med til udlandet når du vælger en uddannelse på et universitet som kan akademisk godkendes af SU styrelsen. Dette drejer sig om:
Alm. SU (5.177 kr)
SU lån (2.649 kr)
Dette vil i mange tilfælde kunne dække de månedlige leveomkostninger ved studier i udlandet.
Dertil har du muligheden for at søge om SUs Udlandsstipendium hvis du skal af sted på 1-2 semestres studieophold (som en del af din danske uddannelse) eller hvis du vil tage en hel kandidatgrad. Dette legat vil normalt dække mellem 40 – 60 % af skolepengene, men kan i nogle tilfælde dække alle omkostninger til skolepenge. Tag kontakt til KILROY education for at få at vide hvad du kan regne med at få i støtte fra SU Styrelsen.
For at finansiere den del af skolepengene som ikke dækkes af SU, findes der flere muligheder. Dette kan være gennem tilskud fra forældre, banklån eller ved at søge danske legater som støtte. Man kan også søge det universitetet man vil ind på om støtte gennem dennes fonde.
Det findes gode muligheder for at finde et job. Når du har fundet dig på plads i Kina, kan det være en god ide at tage en af de mange aviser som findes på engelsk ude i de forskellige butikker da de er for udlændinge der bor i byen og de findes oftest også online. Vær dog forberedt på at lønningerne er relativt lave..