Fra 2010 er basisstøtten per studerende steget:
SU Stipendium: 5.384 DKK per måned
SU Lån: 2.755 DKK per måned
Hvis du allerede er i gang med et videregående studie kan du vælge et ”Study Abroad” ophold, som er en del af din nuværende uddannelse og derfor også giver merit dertil. Her gives støtte i op til 4 semestre og der kræves blot, at du kan få meritgodkendelse fra dit danske universitet for studieopholdet.
Ønsker du at tage en hel Kandidat/Masteruddannelse i udlandet kan du medtage dit ”Taxametertilskud” til udlandet i op til 2 år. Taxametertilskud er det beløb, som et dansk universitet modtager i statstilskud for din studieplads, og det ligger mellem ca. 22.940 og 49.500 pr. semester – afhængigt af studieretningen.
Alle danske studerende kan benytte denne ordning, så længe uddannelsen er anerkendt af SU og du har nok SU-klip til at dække den periode du skal være i udlandet. Selvom du modtager Udlandsstipendiet kan du fortsat beholde det alm. SU stipendium og SU-lån.
Vi gør opmærksom på at Udlandsstipendiet på nuværende tidspunkt IKKE gives til hele Bachelor grader.
Vær også opmærksom på at du højst kan medbringe din almindelige SU til udlandet i 4 år. Dette kan være relavent hvis du vil tage flere uddannelser i udlandet.
Undervisningsafgiften kan variere meget, afhængig af studie, land og universitet. Normalt vil den dog i stor grad kunne finansieres igennem SU og stipendier fra diverse fonde.
På SUs hjemmeside kan du se mere om ca. hvor meget du kan forvente at modtage (Taxametertilskud) og du kan samtidigt se hvilke hele kandidat-uddannelser der allerede er blevet godkendt til denne støtte fra SU.
Kontakt os for mere information om omkostninger og finansiering af netop dit drømmestudie.